24 Sep 2009

Influensa - med eller uten svin ...

Nu kan det snart være nok med den pandemi! Jeg har ikke engang fjernsyn og jeg er træt at at høre om den mediehypede influenza.
Hvis du ikke allerede har hørt det er symptomerne som følger:
Feber - Luftvejsproblemer - Ondt i halsen - Hoste - Muskelsmerter- Hovedpine - Evt diarré

Åhåh - det lyder som velkendte symptomer! PÅ EN HVILKEN SOM HELST INFLUENZA! Med eller uden svin!

Og det er da selvfølgelig æv bæv bussemand at have influenza - men der er jo altså en grund til at vi bliver syge. Når vi bliver syge er det fordi vores immunforsvar på infektionstidspunktet er svækket. Der er rigtigt mange årsager til det kan ske, fx: vitamin/mineralmangler, proteinmangel, mangel på essentielle fedtsyrer, stress, for lidt søvn, ophobning af affalsstoffer, kemi i vores mad etc. Alt det er jo heldigvis noget vi selv kan gøre noget ved!

Viste du at en ganske almindelig sæsonetinget influenza dræber 1000-3000 danskere årligt? Så vidt jeg ved er det mere end H1N1 står til ansvar for -PÅ VERDENSPLAN! (Bekræftede influenza associerede dødsfald: New Zealand: 16-17, Australien: 131, USA: 477, Europa: 121. Kilde: Statens Serum Institut)

Det ser ydermere ud til at svineinfluenza (ligesom almindelig influenza) rammer risikogrupper - dvs folk med underliggende sygdom og svækket immunforvsar. Ældre bliver ikke så hyppigt ramt fordi de menes at have opbygget en immunitet fra tidligere lignende vira.

Så hvorfor har H1N1 fået den flatterende status af pandemi?
(Schhhh - ikke et ord om hvor mange milliarder der er tjent på influenzamedicin som Tamiflu og Relenza. Ok - et lille hint. Vidste du fx at Donald Rumsfeld - USA's tidligere forsvarsminister OG eks-bestyrelsesformand hos Gilead er aktionær i Gilead?! Gilead udviklede oprindeligt Tamiflu og har i de første 3 forårsmåneder tjent 260 millioner på rettighederne. Det er dog slet intet i forhold til Roche, som idag markedsfører og sælger Tamiflu. De forventes i indeværende kalenderår at sælge Tamiflu for 10 MILLIARDER kr!) Og, nå ja - så er H1N1 vaccinen slet ikke kommet på banen endnu.. Businees.dk vurderer det danske marked til ca 1,8 MILLIARDER - regn selv ud hvad en global omsætning så giver.
Host - hvem sagde lobbyisme? Jeg vil i hvert fald gerne have svineinfluenzaens pr-folk!

I USA er det ulovligt at udtale sig om alternative behandlinsmuligheder - i lille Danmark må vi heldigvis stadig passe på os selv (så længe jeg da ikke sælger et naturmedicinsk produkt samtidig)

Men du kan faktisk gøre utroligt mange ting selv, både forebyggende og som behandling når de første influenzasymptomer melder sig (med eller uden svin) Det er selvfølgelig vigtigt at spise sundt og variret. Jeg anbefaler mindst 70% rå frugt og grønt.Spis masser af urter i din mad og som te.

Drik te af Ipe Roxo, det virker bakterie-, virus- og svampehæmmende
Immolina - styrker dit immunfosvar naturligt hele vinteren igennem
Echinacea - rød solhat. Styrker immunforsvaret
Vitamin C
Vitamin D
Sambuccus nigra (hyld) indeholder antiviraner, som laboratorietest viser beskytter mod op til 10 forskellige influenzavarianter.
Lakridsrod (glycyrrhyza glabra) er også særdeles effektiv mod mange vira (OBS: Lakridsrod bør ikke anvendes i tilfælde af forhøjet bloddtryk,
skrumpelever,
graviditet, ødemer, belastede nyrer, hjerteinsufficnes og bør heller
ikke anvendes af patienter, som indtager vanddrivende midler, der
nedsætter blodets kaliumindhold)
Ingefær - i te, ekstrakt eller som omslag bruges i behandlingen af infektion og slim i luftvejene, fx forkølelse og influenza.
Hvidløg (Alium sativum) fremmer natural killer cells og øger dermed immunforsvaret. Virkerslimløsende og desinficerende.

Sundhed er tingenes naturlige tilstand, en positiv egenskab, som mennesket har ret til, hvis det lever klogt. Hvis mennesket følger naturens love, sikrer det sig en sund sjæl i et sundt legeme.

-Hygieia, sundhedens gudinde – datter af Asklepios, lægekunstens gud.

NB: Forsøg dog aldrig selv at behandle alvorlige sygdomme som fx lungebetændelse. Søg altid læge hvis du er usikker på dine symptomer.
Du kan finde mere info og se WHO-monografier på de forskellige urter på www.sund-forskning.dk

22. september 2009

Morgenstund har skvalderkål i mund?!


Jeg har netop modtaget en ordenlig ladning grønne sager fra min gudmoders have - der er både skvalderkål, brændenælder og urter. Ja, hvad der er ukrudt for nogle er guld for andre!
For nu er der lige til verdens bedste morgenmad!
Skvalderkål smager meget mildt- nærmest som spinat. Og så er alle vilde urter sprængfyldte med næring - meget mere end almindelige grønne sager købt i butikken. Så afsted i haven og lug til super morgenmad no. 1!

Super-Power-morgensmoothie:
2 æbler (uden kernehus, ja)
1 pære
1 banan
2 dl skvalderkål, spinat, persille, brændenælder eller andet forhåndenværende bladgrønt
Vand

Det hele blendes og nydes kold.

Ha' en rigtig dejlig dag!

5. september 2009

Influenza-cocktails


Mens jeg sidder og skriver videre på den lille artikelserie om hvad raw food egentligt er, bemærker jeg at efteråret og snot-sæsonen virkelig har ramt os. Jeg har selv kørt på halvt blus en uges tid og mærket bakterier og vira sværme omkring mig - som forsvar fandt jeg på et par immunforsvars-cocktails, som kan slå selv den mest restistente snue omkuld.

Gingerlicious (mild og styrker immunforsvaret)
4 pærer
2 cm ingefær
3 appelsiner (uden skræl- men lad gerne den hvide hinde side - den er propfyldt med c-vitamin)
1 dusk persille

Kør det hele gennem en juicer og drik med det samme.

Ingefær hot-shot
2 grapefrugter (uden skræl)
2 cm ingefær
1 lille stykke chili - uden kerner
1 tsk hørfrøolie
1 dusk timian

Juice alle ingredienser og drik med det samme - den kradser dejligt hele vejen ned gennem halsen ;-)

Tilsæt gerne et par fed hvidløg til en af juicerne - ikke for smages skyld (!), men fordi hvidløg virker antiobiotisk og slimløsende. Aliin, som findes i hvidløg, omdannes i kroppen til et stof der minder om det aktive stof i et slimløsende medicinsk præparat.
Citrusfrugter indeholder c-vitamin som styrker immunforsvaret.
Timian (thymus vulgaris) er bakterie- og svampehæmmende og indeholder thymol, som virker desinficerende på luft- og urinveje. Timian indeholder også stoffet borneol, som styrker åndedrættet og carvacrol, som virker slimdrivende og desinficerende. Man bruger traditionelt urten mod tør hoste, kighoste, bronkitis, halsbetændelse og blærebetændelse
Ingefær (Zingiber officinale) er desinficerende, sveddrivende, febernedsættende og
slimdrivende.
Persille indeholder meget jern og hjælper med at opbygge de røde blodlegemer.

Immunbooster te
Denne te drikker vi hver morgen i vinterhalvåret:

2 spsk Pau D'Arco (også kaldet Abebuia Avellanedae,Tabebuia Impetiginosa, Taheebo eller Ipe Roxo)
2 spsk tørrede olivenblade
1 tsk reven ingefær
1 dusk frisk timian

Lad alle ingredienser trække i en tekande med kogt vand.

Tilsæt gerne en tørret chili - specielt hvis du har hoste. Stoffet capsaicin i chili minder utroligt meget om den aktive komponent i Guaifenesin (et slimløsende medikament).

Pau D'Arco styrker immunforsvaret og olivenblade virker både mod vira, bakterier og svampe!

Og husk så at få rigeligt med søvn - et studie viser nemlig at 7 tmers søvn eller derunder hæmmer immunforsvaret. Dårlig søvn er endnu værre.
Så med det in mente vil jeg gå i seng med en kop dejlig varm chili te mens regnen pisker mod ruderne!

God nat:-)

10. august 2009

Hvorfor Raw Food? Del 1


Jeg bliver ofte spurgt om hvorfor jeg ikke spiser opvarmet, tilberedt mad.
Har du tænkt over at mennesket er det eneste dyr, som tilbereder sin mad - alle andre er raw food'ere?
Vi er de mest intelligente skabninger på jorden og alligevel er vi også de sygeste. Hvorfor?

Hvis du tager en solsikkekerne, lægger den i vand i 2 dage og sætter frøet i jorden -så spirer solsikkekernen og bliver til en smuk solskikke.
Tager du en solsikkekerne - koger den, lægger i vand 2 dage og sætter den i jorden - så rådner den! Fordi den er død.

Vi spiser for at nære vores kroppe, for at give vores kroppe liv - man kan ikke leve af død mad.

Der er masser af årsager til at vælge en plantebaseret rå kost, men lad os se hvad der egentligt sker med vores mad når den opvarmes.

De store kaloriegivende næringsstoffer - makronæringsstoffer - består af
Kulhydrat (simple: fx frugt - komplekse fx i korn eller kartofler)
Protein
Fedt

KULHYDRATER:
Opvarming af kulhydrater gør dem for det første svære at fordøje. Ufordøjet eller delvist fordøjede kulhydrater bidrager til gæringsprocesser i tarmsystemet. I tilfælde af du ikke lige ved det fører disse gæringsprocesser til dannelsen af 3 ulækre biprodukter i kroppen:
Gas
Alkohol
Eddikesyre

Du kender sikkert til effekten af gas og alkohol - så lad os se på eddikesyren.

Dannelse af eddikesyre i kroppen er et problem fordi det øger udskillelsen af fosfor, gør kroppens pH-værdi mere sur og kan skabe mere stress i kroppen hvilket kan medføre kropslugt, øget slimproduktion, hjertebanken, hovedpine mm.

Gæringsprocesser i fordøjelsen giver selvfølgelig også "luft i maven" og oppustethed.

Når kulhydrater opvarmes kraftigt dannes der også andre kemiske substanser - fx indeholder en bagt kartoffel over 400 forskellige toksiner. En af dem er akrylamid som også er fundet i brød og ris.
Akrylamid er et kemisk vandopløseligt stof som først og fremmest anvendes i fremstillingen af polyacrylamid. Polyacrylamid bruger man til at rengøre spildevand og det bruges også indenfor olie- og papirindustrien. Uhmm, hva!
Når acrylamid kommer ind i kroppen, beskadiges arveanlæggene, og derved øges risikoen for at udvikle kræft (Kilde: Fødevaredirektoratet)
Dyreforsøg viser at acrylamid kan skade nerver, arveanlæg og formeringsevenen (Kilde: Fødevarestyrelsen) Endnu ved man dog ikke hvad små konstante doser af acrylamid har af langtidseffekt på den menneskelige krop.
Man har dog opserveret en stigning i antallet af røde blodlegemer i mennesker når de indtager opvarmede kulhydrater - det kaldes også leukocytose og det samme sker når kroppen angribes af vira eller bakterier. Med andre ord belaster man immunforsvaret unødvendigt.

Det var kulhydraterne - i næste omgang ser vi på hvad de sker når man smider protein på ilden!